Trapholt i Kolding - Museum for moderne kunst og design

Afstand: 68.36 Km

 | 76 30 05 30 |  kunstmuseum@trapholt.dk |  http://www.trapholt.dk | 
Er I til moderne kunst og dansk design når det er bedst? På Trapholt kan I opleve skiftende udstillinger med kunst, design og kunsthåndværk.
Se også vores store samling af dansk møbeldesign. Besøg Trapholt museum for moderne kunst og design med enestående arkitektur og naturskøn placering ned til Kolding fjord.

Museets arkitektur udgør i sig selv en attraktion. Bygget op omkring den centrale museumsgade byder Trapholt velkommen til spændende oplevelser i skiftende udstillinger med danske og internationale kunstnere og designere. I løbet af 2021 kan du blandt andet opleve udstillinger, som Trapholt Collect (til 16.05), Arne Jacobsen (til 15.08), Mie Mørkeberg – Kryptomania (til 28.11), Verner Panton (fra 30.09), Tæt på Træer (fra 21.11)

Oplev også Arne Jacobsens Kubeflex sommerhus, der er en totaloplevelse for det design- og arkitekturinteresserede publikum; det eneste af sin slags og indrettet med Jacobsens egne designs. Der er også mulighed for at sammensætte sin helt egen udstilling af værker fra samlingen i DIN udstilling.

Trapholt er også kendt for sin smukke beliggenhed. Museet bugter sig gennem en skulpturpark og et smukt haveanlæg højt over Kolding Fjord. Fra museet og caféen er der en fantastisk panoramaudsigt. I designbutikken finder du et bredt udvalg af interiørdesign fra danske og internationale brands. 

Der er gratis parkering lige ved døren og museet er handicapvenligt indrettet.

Rundvisning for grupper. Der er mulighed for at leje lokaler til firmaarrangementer m.m.

Opdateret af: Destination Trekantområdet – VisitKolding  | info@visitkolding.dk
Trapholt om sommeren Cafe Trapholt Fotograf: Trapholt Copyright: Destination Trekantområdet
Trapholt Arne Jacobsen sommerhus udefra Fotograf: Destination Trekantområdet Copyright: Destination Trekantområdet
Trapholt Cafe Trapholt Møde Fotograf: Trapholt Copyright: Destination Trekantområdet
Trapholt - SenseMe udstilling 2020 Fotograf: Trapholt Copyright: VisitKolding
Trapholt - SenseMe udstilling Fotograf: Jonas Fotografi Copyright: Trapholt
Trapholt - Arne Jacobsens sommerhus indefra Fotograf: Trapholt Copyright: Destination Trekantområdet
Trapholt udefra grønt og sommer Fotograf: Destination Trekantområdet Copyright: Destination Trekantområdet
Arne Jacobsen udstilling på Trapholt Fotograf: Trapholt Copyright: Trapholt
Trapholt haven og udsigten Fotograf: Trapholt Copyright: Trapholt