Strib Svømme- og Motionscenter

Afstand: 83.69 Km

 | +45 6441 2966 |  svommehal@lsok.dk |  https://lsok.dk/svoemmehal/ | 

Ta’ én frisk dukkert, leg med dine børn eller kom i form!
I Strib Svømme- og Motionscenter tilbyder vi leg og motion for alle uanset alder.

Svømmehal
Børn og barnlige sjæle kan lege i timevis i svømmehallen. Kæmp på den store vandblæksprutte, leg dykkerlege, svøm en tur på vores badedyr, byg med store legoklodser og meget mere. Kun fantasien sætter grænser.

I svømmehallen kan du også tage en frisk svømmetur i det store bassin, som er 25 meter langt. Her kan du også øve udspring på vores 1 meter og 3 meter vippe. Det store bassin har varierende dybde fra 1,2 m til 4 m. I vores lille varmtvandsbassin, som er et træningsbassin med en dybde på 70 cm og en vandtemperatur på 32 grader, kan småbørnsfamilier bl.a. svømme- og lege med deres små babyer og børn. Til dette formål tilbyder vi babysvømning med instruktør hver mandag og tirsdag. Vi tilbyder derudover sauna til afslapning – perfekt efter en god workout i vandet.     

Ønsker du IKKE at tilmelde dig vores motionscenter som giver fri adgang til svømmehallen er det muligt at købe dagsbilletter, dagsbilletter med familierabat, klippekort med 10 eller 25 klip, svømmekort af 6 måneders varighed, personlig svømmeundervisning eller deltage i babysvømning imod kontantbeløb.

Motionscenter
I motionscenteret, Strib og Middelfart Motionscenter, har du rig mulighed for at komme i form. Vi tilbyder et bredt udvalg af træningsfaciliteter og holdtilbud til motionister i alle aldre. Alt fra Aquagym, spinning til jumping er muligt. Hos os får du som medlem meget mere end fitness med bl.a. svømmehal, bowling, sqaush, bordtennis, badminton. Vi tilbyder 1 gratis prøvetime med en instruktør der vil hjælpe dig med udarbejdelse af et personligt træningsprogram, så du kommer godt i gang og får god inspiration til din træning. Ønsker du at nøjes med vores forskellige former for holdtræning, er det muligt at købe et klippekort hertil. Vi tilbyder derudover mulighed for at købe et forløb med en individuel diætist eller et 8 ugers forløb på holdet ”Boost”, der dog desværre har begrænset med plads. 

Har du spørgsmål eller henvendelser til motionscentret, er du velkommen til at skrive til fitness@lsok.dk

Strib Svømme- og motionscenter er en del af Lillebælt Sport & Kultur.

Opdateret af: VisitMiddelfart  | mail@visitmiddelfart.dk
Fotograf: Strib Svømme- og Motionscenter Copyright: Strib Svømme- og Motionscenter
Fotograf: Strib Svømme- og Motionscenter Copyright: Strib Svømme- og Motionscenter
Fotograf: Strib Svømme- og Motionscenter Copyright: Strib Svømme- og Motionscenter
Strib Svømmehal - Badedyr Fotograf: VisitMiddelfart Copyright: Lillebælt Sport og Kultur