Adlerhus

Afstand: 80.08 Km

Portbygningen midt i Middelfart, har tidligere tilhørt Hindsgavl Slot

Adlerhus var indgangsport til Hindsgavl Slot.

Arkitekten på den særegnede rødmalede bygning, er ukendt. Den røde farve går igen på Grimmerhus, som i dag huser CLAY Keramikmuseum. Grimmerhus har tilbage i tiden fungeret som pensionat, og også hørt ind under Hindsgavl slot.

Hindsgavl Slot blev i 1788 opført af Christian Holger Adeler og hans hustru Karen Basse Føns. Dengang var Middelfart by og godset Hindsgavl adskilt. Det er først senere, at byen er kommet tættere på godset.

Bygningens navn, Adlerhus, formodes at have tilknytning til Hindsgavls Slots grundlæggere, eller er det en udledning af gaderne Adelgade eller Algade, som ligger nær Adlerhus. På portbygningen ses et gammelt våbenskjold, tilhørende slægten Basse Føns.

Adlerhus Allé ligger i den vestlige udkant af Middelfart og er en seværdighed. Den strækker sig fra Vesterløkke Allé og ud gennem den rødkalkede portbygning Adlerhus. Adlerhus var indtil 1921 bolig for slotsforvalteren på Hindsgavl Slot, og dannede dengang grænse mellem byen og slottet, og det 2 kilometer lange stræk med Adlerhus Allé og Hindsgavl Allé, var hele vejen prydet med en allé. I dag skærer Brovejen og jernbanen til Lillebæltsbroen sig gennem det gamle anlæg.

Kastanjealléen mellem Adlerhus og Vesterløkke Allé blev fredet i 1946. Alléen står endnu, men er efterhånden ved at nå en alder, hvor en udskiftning kan komme på tale. Alléen vest for Adlerhus og uden for fredningsområdet blev i 1990’erne erstattet med nye træer.



Opdateret af: VisitMiddelfart  | mail@visitmiddelfart.dk
Fotograf: VisitMiddelfart Copyright: VisitMiddelfart